Nerveskade efter kirurgi eller traume

Viden om traumatisk eller kirurgisk nerveskade

Kirurgisk og traumatisk nerveskade er skade på perifere eller centrale nerver forårsaget af enten kirurgiske indgreb eller fysiske traumer. Disse skader kan føre til sensoriske, motoriske og autonome forstyrrelser, som kan resultere i funktionstab, neuropatiske smerter og nedsat livskvalitet.

Definition af nerveskade

En kirurgisk eller traumatisk nerveskade refererer til en permanent eller midlertidig skade på en nerve som følge af en operation, et traume eller en kombination af begge. Skaden kan påvirke perifere nerver, spinalnerver eller selve centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). For dybdegående baggrundsviden om nerveskade, se Nerve and Nerve Injuries.
SONIK arbejder primært med perifer nerveskade, og informationen på denne side omhandler kun nerveskade af perifere nerver.

Årsager til neuropatiske smerter efter kirurgi eller traume

Neuropatiske smerter kan opstå efter operationer eller traumer, hvor nerver enten bliver beskadiget direkte eller indirekte. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer:

1. Kirurgiske indgreb – postkirurgisk neuropati

Postkirurgisk neuropati kan forekomme efter alle operationer. Nogle eksempler inkluderer:

• Brystkirurgi (f.eks. mastektomi) → Kan føre til postmastektomisyndrom, hvor beskadigede nerver forårsager kroniske smerter i brystet, armhulen eller armen.
• Bækken- og hofteskirurgi → Risiko for skader på flere perifere nerver i området, medførende neuropatiske hoftesmerter, typisk øverst på benet, og på siden af låret.
• Hernieoperation (brokoperation) → Kan beskadige nerver i lysken og give kroniske lyskesmerter.
• Knækirurgi → Knæalloplastik („nyt knæ‟) resulterer hyppigt i postkirurgiske vedvarende neuropatiske smerter, særligt fra knæets inderside og forside.

Det er vigtigt at vide, at nerveskade og neuropatisk smerter kan opstå efter langt de fleste typer af kirurgi. Det er umuligt at lave kirurgi, uden at der er en risiko for at beskadige nerver ved indgrebet.
Hvis du har smerter i et område, hvor der tidligere er lavet kirurgi, et et område nedenfor det kirurgiske område, så er det vigtigt at overveje muligheden for nerveskade og neuropati som årsag til smerterne.

2. Traumer og skader

Fysiske traumer kan forårsage nerveskader, som resulterer i neuropatiske smerter. Eksempler inkluderer:

• Trafikulykker → Kan forårsage nervelæsioner, som fører til kroniske smerter i arme eller ben.
• Kniv- eller stiksår → Direkte skade på nerver kan føre til vedvarende smerter og føleforstyrrelser.
• Brud på knogler → Kan resultere i nerveafklemning eller nervelæsion, der fører til neuropatiske smerter.
• Uheldige slag eller stød → Kraftigt slag umiddelbart mod et område med en overfladisk nerve kan sommetider give nerveskade og neuropatiske smerter elller føleforstyrrelser.

3. Nervetryk og arvævsdannelse

Efter kirurgi eller traume kan nerver blive klemt af arvæv, muskelspændinger eller knogleforandringer, hvilket kan føre til kroniske smerter.

• Arvæv (fibrose) kan forstyrre normal nervefunktion og forårsage smerter.
• Nervetryk (entrapment neuropathy) kan forekomme, hvis en nerve bliver klemt af væv eller senerne fra en muskel.

Nervens anatomi

En nerve er opbygget af et „nerveskelet‟ bestående at specialiseret bindevæv (epineurium, perineurium og endometrium).
Mellem bindevævet forløber tusindvis af tynde nervefibre (aksoner) sammen med arterielle og venøse blodkar.
Hvis kun nervefibre beskadiges, så vil nervefibrene gendannes og udvokse i de bestående kanaler i bindevævet. Nervefibre regenereres med ca. 2 mm i døgnet.

Nerveskades fysiologi (patofysiologi)

Ved kirurgisk eller traumatisk nerveskade kan der ske:

• Komplet overskæring af nerven (overskæring af nervefibre og nerveskelet), så kan der kun ske en (delvis) gendannelse af nervefunktionen, hvis de to nerveender forbindes kirurgisk. Dette er årsagen til at f.eks en traumatisk afskåret finger kan påsættes kirurgisk, og noget af funktionen kan genskabes. Fordi det ikke er muligt for de enkelte nervefibre at „finde‟ de samme kanaler i bindevævet, hvor de tidligere havde deres forløb, bliver funktionen aldrig „normal‟. Men en brugbar funktion kan dannes.
  Hvis nerveenderne ikke forbindes kirurgisk, for eksempel ved amputation, og nervefibrene derfor ikke kan regenereres i deres kanaler i nervens bindevæv, vil de fortsat forsøge udvækst. Dette medfører såkaldte amputationsneuromer (uorganiseret udvækst i garnnøglelignende mønster). Disse neuroner kan være smertefulde og give årsag til neuropatiske smerter.
• Læsion af enkelte nervefibre, hvor kontinuiteten af nerven fortsat er intakt, afhænger resultatet at traumets art, og fibrenes mulighed for at regenereres i nervens kanaler. Ved manglende mulighed for dette kan der opstå smertefulde neuromer langs nervens forløb.
  Ved skade på enkelte nervefibrene, også uden neuromdannelse, kan de øvrige nervefibre i nerven blive hypersensibiliserede og være smertegivende. Nervefibrene i en nerve fungerer i et tæt sammenspil, og skade på enkelte fibre, kan medføre føleforstyrrelser og smerter fra de øvrige.

Ved kirurgisk eller traumatisk nerveskade ses det hyppigst at nerven ikke kan gendanne sin oprindelige funktion og kontinuitet, og konsekvensen bliver vedvarende nerveskade. Det er ikke alle nerveskader som resulterer i smerter, men i nogle tilfælde medfører nervelæsionen kroniske neuropatiske smerter og evt. funktionstab, hvis nervefibre til en muskel er påvirkede.

Forekomst af nerveskader – epidemiologi

Symptomgivende nerveskade ved kirurgi sker hyppigt, og langt hyppigere end mange forestiller sig.
Det er ikke nerveskade af store nerver til muskler (motoriske nerver), som bliver beskadiget, men mindre og rent sensoriske nerver til hud.
I nogle opgørelser ses kroniske neuropatiske smerter, efter hyppige typer af kirurgi, at ligge mellem ca. 10% og 40% (se figur 1).

Forløb af en nerveskade

Der genenmføre ikke kirurgisk reetablering af nervens kontinuitet ved rent sensoriske nerver uden motorisk funktion (nervefibre til muskler). Det betyder at, hvis du har neuropatiske smerter efter et kirurgisk indgreb, uden muskulært funktionstab, så vil behandlingen bestå være symptombehandling, dvs. smertebehandling.

Først of fremmest skal nerveskaden erkendes. Efter kirurgi eller traume er der ofte konkurerende muligheder for årsager til smerterne, og vi ser hyppigt at nerveskade og neuropatiske smerter overses og mistolkes. I stedet genenmføres unødig ekstra kirurgi, fordi fortsatte smerter fra det opererede område mistænkes.

Vigtigst i forløbet er:

• Anderkeldelse af nerveskade, som årsag til smerter
• Diagnostisering af den beskadigede nerve
• Behandling af symptomer (smerter)

Behandling af symptomer fra nerveskade

Behandling af nervesmerter efter traume og kirurgi har vi beskrevet nærmere her.